00

Nørrelandsskolens Harmoniorkester

Nørrelandsskolens Harmoniorkester er oprettet i 2005 i et samarbejde mellem Nørrelandsskolen og Holstebro Musikskole.

Orkesteret består af børn fra 3 – 6. klasse som modtager undervisning i enten blæse- eller slagtøjsimstrumenter to gange om ugen, henholdsvis holdundervisning og sammenspil. Undervisningen foregår på Nørrelandsskolen varetages af musikskolens lærere.

Hvem kan blive medlem?

 Alle egnede og interesserede børn fra Nørrelandsskolens 3-6. klassetrin. Ved for mange tilmeldinger kan børn komme på venteliste.
 

Hvad koster det?

Undervisningen er GRATIS det første år. Dog opkræves der instrumentleje.

 

Hvordan er barnet "egnet"?

Børnene får mulighed for at prøve orkesterets instrumenter. Hver instrumental-lærer noterer hvert enkelt barns umiddelbare kunnen på instrumentet.

Instrumentallærerne laver en rytmisk musiktime med klasserne hvor hvert barns rytmiske evner og engagement vurderes.

Dirigenten har samtaler med klasselærerne og evt. musiklæren. Her snakkes om hvert enkelt barns modenhed og relationer til de andre børn i klassen.

På baggrund af ovenstående vurderes barnets egnethed.
 

 

Må man selv bestemme hvilket instrument man vil spille på?

Nej. Det er vores opfattelse det er forskelligt hvilke instrumenter børnene behersker bedst. Vi placerer hver enkelt barn ud fra deres evner + relationer i klassen.
Det er også vores politik at alle instrumenter skal besættes for at kunne lave et orkester.


Lærere:

Anders Christensen, Klarinetlærer, tlf. 2870 8058
Frederik Larsen, Saxofonlærer, tlf. 2857 4734
Bent Hjort, Trompetlærer og (dirigent), tlf. 5192 2684
Henrik Resen, Trombonelærer, tlf. 2047 2628
Nina Israelsen, Slagtøjslærer, tlf. 2092 2863


Koncerter/arrangementer

NH har hvert år omkring 10-15 Arrangementer og koncerter:
Øve weekend: Ét døgn op til efterårsferien (overnatning på skolen)
Julekoncerter: Ca. 3 koncerter i december
Skolekoncerter: Ca. 3-5 pr. sæson. De fleste i skoletiden
Musikskolekoncerter: Ca. 3 pr. sæson. Fortrinsvist i april – juni.
Stortur: Èn årlig en/to dages tur


Musik & Ungdom

"Nørrelandsskolens Harmoniorkester" er en lokalafdeling af Musik & Ungdom (M&U). Alle børn tilknyttet NH skal være medlem af lokalafdelingen.

Se mere på harmoniorkestrets hjemmeside på  www.harmoniorkester.dk

Holstebro Musikskole | Holstebro Musikklasser | 97 42 46 00 | www.holstebromusikskole.dk